Andre værker fra samlingen
14. oktober til 19. november
Korsør Kulturhus
Værker fra kunstforeningens samling af:
Viggo Lynge Larsen
Erik Rasmussen
Pernille ?
Trygvi Olafsson
Peter Carlsen
Louis Michael
Peter Lautrop
Knud Odde
Karin Olesen
Bente Polano
Ingelise Westmann
Der kan på nettet findes oplysninger om de enkelte kunstnere, som alle er anerkendte.
Viggo Lynge Larsen var siden starten og til sin død i 2016 deltager i vores sommerudstillinger. Knud Odde, Peter Carlsen og Ingelise Westmann har tidligere udstillet separat i Korsør Kunstforenings regi. Enkelte af de øvrige har deltaget i gruppeudstillinger.
Udstillingens plakat er motiv af Viggo Lynge Larsen (1941-2016):Han er autodidakt. Medlem af Billedkunstnernes Forbund. I mange år repræsentant for BKF i Vestsjællands Amts Kunstudvalg og i BKF’s repræsentantskab. Viggo Lynge Larsen arbejder både med akvarel og olie. Han har dog også en stor forkærlighed for collagen og er desuden aktiv som billedhugger. I sine malerier benytter han stærke, kontrastfyldte farver, inspireret af den tidlige tyske ekspressionisme, mens det fabulerende og maskeagtige element kan minde om Cobra-malerne. Et længerevarende ophold på Grønland har dog ligeledes haft stor indflydelse på hans billedsprog. De gamle grønlandske sagn og tupilakkerne har spillet en væsentlig rolle for L.s valg af motiver og deres udformning. Han har tillige malet landskaber, portrætter og figurbilleder med et religiøst indhold. Som billedhugger, hvor det især er træskulpturen, der har hans interesse, anvender L. ofte genkendelige hverdagsting i fantasifulde og utraditionelle opstillinger.
Filer til download:
Andre Værker Plakat (.pdf)
Andre Værker Værkliste (.pdf)