Erik Sievert - Akvareller


Akvarel af Erik Sievert

Erik Sievert og hans to år ældre bror Otto var begge autodidakte malere, og der var et varmt og stærkt sammenhold mellem dem. - ”Store og Lille Sievert” blev de kaldt, og de er levende beskrevet af kunsthistorikeren Sigurd Schultz i bogen ”De to brødre”. Maleren Helge Jensen, en fætter, betød meget for Erik Sievert. Det var Helge Jensen, der introducerede Sievert for den kendte maler Harald Giersing, som havde spurgt Helge Jensen, om han ikke havde nogen at rådføre sig med om maleriet. ”Det gør jeg ofte med min fætter, Erik Sievert,” svarede Helge Jensen, hvor på Giersing erklærede: ”Jamen, så kan han da male!” Det blev optakten til et frugtbart og inspirerende forhold, hvor Giersing konstant opfordrede Erik Sievert til at male.

Filer til download:
Udstillingskatalog (.pdf)